Menu Luk

I dag lanceres den ny tv-boks med 4K og optagelser i skyen

Den mindre og hurtigere 4K tv-boks med mulighed for at gemme sine tv-optagelser i skyen lanceres i dag. Den minder på mange måder om den eksisterende tv-boks, men giver som noget helt nyt mulighed for at vise indhold i 4K og gemme tv-optagelser i skyen.
To store ændringer
Brugeroplevelsen vil stort set være den samme som den eksisterende tv-boks. Der er dog tilføjet to store ændringer. For det første har den nye boks ikke en harddisk, men giver derimod jeres medlemmer/beboere mulighed for at gemme op til 250 timers optagelser i skyen og altså tage deres yndlingsprogrammer med på farten. For det andet giver den mulighed for at vise indhold i 4K. Fra lancering vil det være tilgængeligt for kunder, der har et 4K-abonnement hos Netflix, men vi vil løbende udvide med andet 4K-indhold.
Fra i dag vil det som standard være den nye tv-boks, der sendes ud til nye tv-boks kunder. Lejeprisen er stadig 30 kr. pr. måned, hvis foreningen har en foreningsaftale på tv-boksen. Ellers koster den 99 kr. pr. måned. Nuværende tv-boks kunder kan ombytte til den nye tv-boks – det koster 399 kr.
Optagelser i skyen (nPVR)

  • Man kan optage op til 250 timer i skyen
  • Der er ingen begrænsning på, hvor mange optagelser der kan være i gang samtidig
  • Optagelser kan tilgås, planlægges og ændres fra YouSee boksen, YouSee Tv & Film app’en og web
  • Optagelser er tilgængelige på næsten alle tv-kanaler. Alle optagelser vil blive gemt i op til 1 år med undtagelse af enkelte kanaler, som har specielle rettigheder og derfor kræver, at optagelserne slettes tidligere. Kunderne vil selv kunne se, hvornår optagelserne udløber.
  • Der kan ikke optages fra C More-kanalerne, da alt indholdet allerede ligger tilgængeligt under Film, Serier og Børn.
  • Alt indhold på nPVR-tilgængelige kanaler kan optages og afspilles frit på tværs af YouSee Tv & Film apps.

Features og specifikationer

  • Broadcom 7252s SoC (4x hurtigere end YSR-2000)
  • 2GB RAM
  • On-board 4×4 802.11ac WiFi
  • Ingen harddisk – alle optagelser foretages over nPVR
  • 4K/UHD/HDR ready
  • Netflix er tilgængeligt i 4K til lancering
  • Mindre boks
Posted in Tv
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com